Referat af bestyrelsesmøde d. 19. feb. 2014

Tilstede: Morten Kristen Jensen, Tine Glarborg Larsen, Christian Tyroll, Mikkel Hansen og Lars Hahn

Henvendelser fra beboere

Bestyrelsen drøfter diverse beboerhenvendelser.

Endnu en gang må bestyrelsen nødvendigvis indskærpe, at musik og samtale i aftentimerne skal dæmpes kl. 22. Hvis man planlægger aftenarrangementer, som kan være til gene for de øvrige beboere, skal dette meldes ud i god tid.

Reparation af faldstamme

På baggrund af en henvendelse fra en beboer og en efterfølgende besigtigelse, konstateres tæring af en faldstamme, som skal udskiftes. Bestyrelsen foranlediger udskiftningen.

Udluftning af varmeanlæg

Bestyrelsen drøfter den seneste tids udfordringer med varmeanlægget i ejendommen og løsningen af disse. En del af problematikken skyldes en nylig udskiftning af enkelte radiatorer i ejendommen, som har skabt luft i systemet. Dette er nu udbedret og problemet vurderes løst.

Vinduesprojektet

Bestyrelsen drøfter  vinduesprojektet. De indkomne tilbud overskrider den på forhånd godkendte budgetramme pga. af en række tilvalg, som bestyrelsen på opfordringer fra beboere og rådgiver har gjort i processen (fx lydglas mod gaden). Derfor vil bestyrelsen fremsætte det af rådgiver anbefalede tilbud, til endelig godkendelse på generalforsamlingen. Dato på generalforsamlingen sendes snart ud!

Finansiering

På baggrund af de indkomne tilbud, vil bestyrelsen indhente tilrettet lånetilbud fra Spar Nord bank. Så vi snarest kan skrive ud hvad det må forventes ydelsen vil være, hvis man under vinduesprojektet deltager i fælleslånet.