Bestyrelsesmøde
Den nye bestyrelse afholdte sit første møde efter generalforsamlingen den 20. april 2011.
På mødet fik bestyrelsen konstitueret sig som følgende:
Formand: Morten Kristen Jensen
Næstformand: Christian Tyroll
Kasserer: Tine G Larsen
Gårdlaugsrepræsentant: Tea Bacher Bendtsen
Gårdlaugssuppleant: Morten Kristen Jensen
Ellers blev mødet brugt til at gennemgå alle den tidligere bestyrelses igangværende punkter. Dels for at informere de nye bestyrelses-medlemmer og dels for at få ryddet godt op, og lukke alle de punkter som ikke var aktuelle mere. Blandt de punkter som vi drøftede og som vi fremadrettet vil arbejde med er: Faskiner, vedligeholdelsesplan 2011 og arbejdsdag / sommerfest
Faskiner
Bestyrelsen er i gang med at undersøge om der kunne være økonomiske fordele i at etablere faskiner i gården til opsamling og nedsivning af regnvand. Dels gives der økonomisk støtte til etablering af faskiner i kommunen og dels vil der kunne lægges en årlig besparelse på vandafledningsafgiften. Dette projekt tænker vi som udgangspunkt som et fælles projekt med de to andre foreninger i gården.
Vedligeholdelsesplan 2011
På generalforsamlingen 2011 bliv vedligeholdelsesplanen for 2011 vedtaget. Dette betyder at vi inden generalforsamlingen skal bestræbe os på at få istandsat de gamle altaner mod gaden, energieffektivisere vores varmeanlæg og lave en lang række isoleringsarbejde. Vi er nu i den del af processen, at vi er ved at indhente priser og tilbud på at få udført arbejdet.
Hvornår arbejdet bliver sat i gang vides ikke endnu.
Arbejdsdag / Sommerfest
Vi har i bestyrelsen bestemt os for at arbejde på at afholde en Arbejdsdag / sommerfest i august. Mere info vil komme senere.
Punkter til bestyrelsen
Hvis du har nogle ting / punkter som du gerne vil have bestyrelsen skal tage op, kan disse sendes til bestyrelsesmailen. Hvis du indsender et punkt til bestyrelsen, vil du efter punktet er bliver drøftet modtage en personlig henvendelse, med bestyrelsens kommentarer.
Referat?
Dette er ikke et fyldestgørende referat af bestyrelsens virksomhed. Bestyrelsens referater lægges i arkiv på vores intranet, under en beskyttet brugerflade. Dette er praksis for beskyttelse af eventuelle personfølsomme oplysninger. Hvis du skulle have spørgsmål til bestyrelsens arbejde, kan disse rettes til Morten på 31 18 72 30 eller til bestyrelsesmailen.
20. apr. 2011