Affaldsproblemer
Det er til stor ærgrelse at vi kan konstatere at der stilles affald rundt omkring på vores fællesarealer.
Vi må desværre konstatere at nogle beboere ikke respekterer vores affaldssortering. Der bliver smidt alt muligt ned i vores storskaldsrum som ellers kun er til møbler og andet inventar. Ligeledes bliver Pap ikke pappet sammen (komprimeret), så det ikke kan være i vores containere, med det resultat at vores gårdmand (Bernard) står og gør det for os.
Problemet er ikke kun af kosmetisk karakter, men handler også om penge, da dette er forbundet med ekstra viceværtstimer. Viceværten er lige blivet bestilt til at fjerne alt affaldet mod ekstra betaling da dette ikke er en del af vores aftale.
Hvis du er i tvivl om hvordan dit affald skal sorteres, kan du finde svar i vores affaldsguide.
Vi håber i bestyrelsen at I vil hjælpe os med at vores fællesarealer fremstår pæne, og ikke mindst hjælpe med at spare nogle viceværtstimer.
Bestyrelsen forventer at tage problematikken op på næste bestyrelsesmøde, hvor en lukning af storskaldsrummet vil blive drøftet som en mulighed, hvis der fortsat er problemer med oprydningen.
På forhånd tak for hjælpen.
/ Bestyrelsen
30. apr. 2011