En lille sommerhilsen fra altangruppen

Efter det største regnskyl i mands minde kommer der hermed en lille opdatering vedrørende altanprojektet.

Vi måtte lørdag aften den 2. juli desværre konstatere at mange af de materialer og maskiner der bruges til altanprojektet og som opbevares i varmekælderen under nr. 6 lå under vand. Det lykkedes os at bjerge det elektriske værktøj, så skaderne blev begrænset til et minimum og vil derved ikke vil få indflydelse på byggeprocessen.

Altanprojektet er, efter lidt forsinkelse, halvvejs og forventes afsluttet senest 1. september. Der vil i nogle af de kommende uger kun være én håndværker til stede på pladsen af gangen (Anders eller Søren), da der afholdes ferie.

Eftersom monteringen er afsluttet på en del af altanerne, vil flere i den kommende tid modtage slutafregninger. Der vil i forbindelse med aflevering af hver enkelt altan, blive gennemført en afleveringsforretning, hvor hver enkelt ejer skal være til stede (nærmere information om tidspunkt kommer senere). I denne forbindelse skal evt. mangler registreres, så udbedring kan foretages efterfølgende.

Eftersom flere altanejere allerede nyder deres nye altan er tiden kommet for råd og vejledning vedrørende vedligeholdelse af de nye altaner:

Vedligeholdelse:

Selvom de nye altaner er stort set vedligeholdelsesfrie skal man være opmærksom på følgende:

  1. Dørsektionerne (og vinduerne i toppen) skal holdes smurt i alle     bevægelige led. Dette gøres med WD40 eller andet passende smørremidddel.

  2. Træbeklædningen (gulvbrædder håndlister) behøver nødvendigvis ikke nogen yderligere behandling. Såfremt man ønsker at træet skal bibeholde den lidt mørke ”naturlige” træfarve anbefales det, at træet behandles med en ”olie til hårdttræ” med pigment (teak pigment), og brædderne vil dermed få en mørkere farve. Altanerne VAP 6, 2th og 3th er behandlet med en sådan olie fra flügger. Ved behandling af brædderne, er det vigtigt at olien ikke kommer på andet end træet, og at det overskydende aftørres efter 25-30 min. Såfremt man ikke behandler træet vil dette blive gråt/sølvfarvet efter nogen tid.

Læsejl:

Vi har netop fået opmålt sejl til altanerne som kan bestilles ved SP-design, Peter Havn, tlf. 23601214, Christianshavn (se tilbud ved at klikke her). Vi har fået en meget fair pris inkl. montering. Det er vigtigt at understrege at læsejlet skal købes ved SP-design, i den allerede valgte farve (E- 67 – lys og venlig farve), ligesom disse skal forestå montering for at sikre et godt resultat. Ved bestilling oplyses blot om der er tale om en almindelig facadealtan eller altan på 5. sal. Såfremt der ønskes sejl i stueetagen skal vi kontaktes da disse altaner ikke er opmålt.

Vi hører gerne fra jer såfremt I har spørgsmål. vapaltan(A)hotmail.com

Held og lykke med altanen og god sommer!

Med venlig hilsen

Altangruppen

Morten og Christian

6. jul. 2011